Direkte til Kattegat og langt tilbagetrukket fra Strandvejen ligger denne unikke lystejendom på 344 kvm på en pragtfuld, ugenert grund på 5.864 kvm.
Her kan familie og venner boltre sig og nyde strandlivet i fulde drag.
Der er kun få km til Gilleleje. Ejendommen er opført i mursten med smukt, tykt stråtag.
Sidebygningen er opført i træ i 2002 – ligeledes med smukt, tykt stråtag.
Hovedbygningen indeholder i stueetagen: Stor hall med gæstetoilet og trappeløb, kæmpe køkken-al-rum med panorama over havet, stort café-miljø i midten samt brændeovn.
Bryggers, 2 store værelser (tidl. 3) samt lyst badeværelse.
1. sal: Enorm opholdsstue med panorama over havet, udgang til lækker terrasse, brændeovn og loft til kip.
Formidabelt masterbedroom, utroligt stort, lyst og lækkert badeværelse.
I sidebygningen fra år 2002 er der 2 meget store værelser med loft til kip, masser af lys og udsigt, samt lækre designerbadeværelser til begge værelser. Pris: 14.000.000 Udb: 700.000 Br: 72.888 Nt: 55.628 |